|
Tour de Vidå, 12.september 2009
Så oprandt dagen. D.v.s at allerede fredag samledes en del af os for at læsse kajakker og køre dem til Rens, hvor vi havde fået lov at lægge dem natten over. Lørdag kl. 9.00 begyndte folk at dukke op i Roklubben, så vi kunne få pakket det sidste, og kl. 10.00 var vi samlet 12!!!! roere i Rens til briefing inden start. Kl. 10.30 var alle 12 på vej ad Sønderå mod Tønder. Flot skue og meget hyggeligt. Kun 2 af os har roet strækningen før, så der kom mange kommentarer om den smukke og meget anderledes natur og noget rovand, som var helt ukendt. Jeg tror at alle syntes det var en god oplevelse at ro turen fra Rens til Vindtved. Vindtvedkanalen var jo så en helt anden sag og midt i ved broen over Grøngårdsvej gjorde vi holdt og fortærede medbragte madpakker. Så videre ud i Grønå og kurs mod vest. Ved Hovedevejen måtte vi op, grundet grødespærring. Det gav en del tumult, og et par våde roere. Ned gennem det sidste stykke af Grønå og ved sammenløbet med Vidåen deltes vore veje, og 4 roere tog en tur gennem Nørresø til Lægan, hvor vi blev enige om, at nu måtte de andre roere være færdige med at gøre deres kajakker rene, - så kunne vi godt vende tilbage til klubhuset. Mens det roende dusin var på tur var der gang
i vinduesmalingen og et par gavlstykker hjemme i klubhuset, og kl. 18.00 var vi
så 13 personer samlet til fællesspisning, Familiepizzaer og salat og et enkelt
glas rose. Herligt. Så var der dømt opvask og oprydning, inden vi kunne tage hjem, d.v.s. en flok skulle lige omkrig Victoria før de kunne finde hjem.
Der er flere billeder under "billeder". |