|
Juni rotur fra Højer
13 medlemmer havde tilmeldt sig, havde fået
besked på at vi mødtes i Højer ved Roklubben derude medbringende pagaj,
svømmevest og godt humør. Jørgen Grønbæk og undertegnede mødtes så fredag
eftermiddag og læssede 10 kajakker m.m. De tre roere havde en aftale
med
Rudeverein Hoyer om lån af en Gig…. Lørdag kl. 10.00 mødtes vi og de første med
en båd i vandet var roerne… i en båd mere levende en Poul Eriks
Kapkajak, huha
for et syn, og efter en kort men hektisk kamp lagde de til igen, hev
båden på
plads igen og kørte så til Tønder og satte en båd i vandet. De VILLE ud
og ro,
og vejret var også fint til en go’ lang tur. Vi andre kom i vandet og af sted mod Rudbøl
gik det, for en del af deltagerne var det første gang de roede fra
Højer mod
Rudbøl. Let vestenvind i ryggen på noget af turen var nu ikke at
foragte. Kl. ca. 11.45 var vi ankommet alle 10
kajakker til Rudbøl og havde fået lagt kajakkerne på land. Godt at
komme op og
stå og så stod den ellers på frokost, enten madpakker eller en tur på
kro, som
efter en del forviklinger bød på Æggekage og rugbrød og lidt drikkelse
og endnu
bedre, et gensyn med de tre tapre roere, som var ankommet fra Tønder,
imponerende. Efter at vi havde spist og ”slået mave”,
blev vi enige om at fortsætte dagens tur mod Tønder, så kunne vi hente
biler
senere. Dette gjort og af sted i samlet flok tog vi. Der bliver
naturligvis
lidt spredning på de 10 km. Men der var altid følgeskab , så ingen
roede alene.
Dette fik Jørgen Grønbæk eksempelvis glæde af, da han i stedet for en
soloentring
kunne få makkerhjælp af Peter Jepsen, flink mand. Jørgen havde nu ikke
siddet
godt i kajakken fra Rudbøl af, så kort før Lægan steg han ud, for at
komme til
at sidde bedre…… Ind igennem Nørresø, ok med vand og igennem
sandbankerne ved Dødens gab, og så til slut skulle Grøden på den sidste
kilometer passeres. Jeg tror rent faktisk at det havde været lettere at
gå på
vandet, men hjem kom vi til klubhuset og den nye terrasse. Bådene
rengjorte og
på plads, bilerne hentet i Højer, et par glas rosé og lidt rødvin til
at skylle
halsen og ønske os selv tillykke med terrassen og en veloverstået lang
rotur… Og så lige et par historier fra dagens tur,
så var det altså hyggeligt at sidde og gasse sig. Ja, havde vi haft en
grill i
huset var vi såmænd nok blevet der og havde spist sammen… Alting har en ende også denne gode rotur…
Næste gang er i august på Haderslev Dam, tag med og få en på social
kompetencen… ![]() Under "Billeder" er der 20 billeder fra turen. |